Terms and conditions

HANDELSBETINGELSER for dette website

Produkter og tjenester udbydes af:
ninasommer.com
CVR: 21530700
team@tolerantetarme.dk

Disse forretningsbetingelser gælder – medmindre andet er aftalt skriftligt – ved indgåelse af aftale om køb af ydelser og produkter fra ninasommer.com.

Ydelser og produkter kan købes med VISA, Dankort, Mastercard eller MobilePay.

Du modtager en e-mail med bekræftelse på dit køb hos ninasommer.com, når bestillingen er godkendt.

Afvikling, ændring og aflysning:

Ninasommer.com har ret til at aflyse kurser, samtaler, undervisning, forløb eller workshops. Ved 1:1 sessioner fastlægges et nyt tidspunkt dog efter aftale mellem parterne. Ændringer giver ikke ret til hel eller delvis tilbagebetaling af betalte beløb.

Ninasommer.com har ret til at aflyse købte ydelser/sessioner mod tilbagebetaling af den del af det betalte beløb, som dækker den/de aflyste ydelse(r)/session(er). Ninasommer.com kan vælge, men er ikke forpligtet til, at tilbyde at erstatte den/de aflyste ydelse(r)/session(er) med nye efter nærmere aftale. Siger du ja til et evt. tilbud om erstatningsydelser/-sessioner, har du ikke også ret til tilbagebetaling.

Betaling og betalingsbetingelser:

Alle priser er i danske kroner (DKK) inkl. moms.

Ved kortbetaling er du selv ansvarlig for at give os besked, hvis du får nyt kort. Besked skal gives skriftligt på ovennævnte e-mail adresse.

Foredrag, forløb, retræter, online-forløb og andre kurser/workshops/uddannelser betales enten fuldt ud ved aftalens indgåelse eller i rater, alt efter hvad der vælges i betalingsvinduet. Uanset hvilken betalingsform som aftales, er aftalen/tilmeldingen endeligt bindende. Og du hæfter for det fulde beløb.

Forsinket eller udebleven betaling kan ikke anses for gyldig opsigelse/ophævelse af aftalen.

Ved forsinket/udebleven betaling tillægges morarente i henhold til Rentelovens regler.

Særligt i forhold til forløbet “Appetit på Livet”: Ved tilmelding betales et depositum på 1.500 kr. Depositum tilbagebetales ikke. Den resterende del af kursusafgiften betales enten fuldt ud senest 1 måned før årsforløbets start eller i rater påbegyndt senest den 1. i måneden for forløbets start.

Fortrydelsesret:

Hvis du er forbruger, har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos ninasommer.com. Fortrydelsesretten gælder dog ikke levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, eller levering af plomberede lyd- og billedoptagelser eller computersoftware, som du har brudt plomberingen på. Ved køb af ydelser løber 14 dages fristen fra den dag, hvor aftalen blev indgået. Hvis du ønsker ydelsen leveret før fristens udløb, kan du give dit udtrykkelige, skriftlige, forudgående samtykke til, at leveringen begyndes, og at fortrydelsesfristen stopper, når ydelsen er fuldt leveret.

Har du givet dit samtykke til, at leveringen kan gå i gang, og ønsker du alligevel under leveringen at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve rimelig betaling for den del af ydelsen, der allerede er leveret. Uanset om du har købt ydelser eller produkter, skal du indenfor de 14 dage give os udtrykkelig meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb, på ovennævnte e-mail adresse. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte deltagelse i/modtagelse af eller ved uden videre at returnerekøbte ydelser/produkter. Produkter skal returneres til os inden 14 dage, og du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returneringen. Når vi har modtaget det returnerede produkt i ikke-forringet stand, refunderer vi uden unødig forsinkelse dit tilgodehavende.

Når der er mindre end 4 uger til afholdelse af workshops, opstart af forløb, retræter, cirkler m.v. frafalder de 14 dages fortrydelsesret.

Force majure:

I tilfælde af force majeure tages der forbehold for, at samtlige kurser helt eller delvist, uden varsel, kan flyttes fra fysisk afholdelse til afholdelse online. Afholdelse vil i videst muligt omfang ske indenfor de oprindeligt fastlagte tidsrammer.

For privatkunder medfører det ikke en særskilt fortrydelsesret, dvs. udover de 14 dage fra købstidspunktet i henhold til forbrugeraftaleloven.

Force majeure defineres her som krig, epidemier og pandemier, borgerkrig, oprør, offentlige restriktioner, import- eller eksportforbud, naturkatastrofer, herunder men ikke begrænset til jordskælv, stormflod, omfattende oversvømmelse, sky- pumpe samt udbredt arbejdskonflikt, brand eller lignende, som ikke burde eller kunne være forudset af Nina Sommer på tidspunktet for salg af det pågældende kursus.

Ansvarsbegrænsning:

Produkter, vejledning og rådgivning kan ikke stå i stedet for lægefaglig rådgivning eller behandling. Nina Sommer kan ikke drages til ansvar for direkte eller indirekte skader eller gener, som er opstået i forbindelse med eller ved brug af hendes vejledning eller produkter.

Du er selv ansvarlig for at møde op, logge på eller ringe op på de aftalte/meddelte tider. Du er også ansvarlig for, at du har en velfungerende telefon- og/eller internetforbindelse samt en aktiv e-mail konto med tilpassede spamfiltre. Du er selv ansvarlig for at oplyse dine til enhver tid aktuelle telefonnumre og e-mail adresser. Oplysningerne skal gives skriftligt på team@tolerantetarme.dk

Ethvert erstatningsansvar, som Nina Sommer og ansatte måtte pådrage sig i relation til de købte ydelser og produkter er begrænset til direkte skade og tab. Nina Sommer skal under ingen omstændigheder være ansvarlig for indirekte skade eller tab. Ansvarsfraskrivelsen for indirekte skade og tab gælder uanset arten af erstatningsansvar, og uanset om Nina Sommer og/eller ansatte har handlet simpelt uagtsomt. Nina Sommers og/eller ansattes for direkte skade og tab er begrænset til 50 % af prisen på den ydelse eller det produkt, som erstatningsansvaret vedrører.

Vores online forløb, e-bøger, workshops, guides og øvrige produkter, kan ikke træde i stedet for almindelig lægebehandling, medicin eller sygdomsbehandling og foregår altid 100% på eget ansvar. Konsulter altid egen læge inden påbegyndelse af kosttilskud og kostomlægning samt opstart af trænings-, udrensnings- eller livsstilsprogram.

Nina sommer og ninasommer.com tager hverken medicinsk, lægeligt eller juridisk ansvar for komplikationer eller bivirkninger opstået som følge af, eller indirekte som følge af, brugen af anbefalinger og vejledninger til livsstil, kost, kosttilskud, urter, træningsformer, terapi mv. i vores produkter og ydelser.

Og husk, at din krop og din sundhed er dit ansvar og dit eventyr.

Rettigheder:

Ved køb opnås udelukkende licens til at benytte det købte produkt. Licens eller produkter må ikke deles med andre, ligesom opskrifter ikke må udgives uden Nina Sommers samtykke.

Nina Sommer har alle rettigheder til leverede ydelser og produkter, hvad enten de er live, digitale eller trykte. Ved køb opnås alene en brugsret til det købte. Brugsretten er personlig. Det købte må kun anvendes til eget brug. Det købte skal behandles fortroligt og må ikke udleveres eller videregives til tredjemand.

Det købte må ikke anvendes til andre formål end det, hvortil det er købt, herunder må det købte særligt ikke anvendes kommercielt i direkte eller indirekte konkurrence med Nina Sommers virksomhed. Nina Sommers navne må ikke anvendes i reklame- eller referenceøjemed uden skriftlig tilladelse. Såfremt det købte eller Nina Sommers navne anvendes i strid med denne bestemmelse, er Nina Sommer berettiget til en bod på 100.000 (hundrede tusinde) kr. pr. overtrædelse. Såfremt der er tale om en fortsættende overtrædelse beregnes en ny konventionalbod for hver påbegyndt måned.

Nina Sommer er også berettiget til at få overtrædelsen stoppet ved fogedforbud uden sikkerhedsstillelse.

Reklamationsret for forbrugere:

Købelovens mangelsregler i forbrugerkøb, herunder den 24-måneders reklamationsfrist, finder anvendelse på køb af produkter. Den 24-måneders reklamationsfrist finder som udgangspunkt ikke anvendelse på køb af tjenesteydelser, så kontakt os med det samme, hvis du oplever problemer.

Klageadgang for forbrugere:

Er du forbruger, og vil du klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Nina Sommer på ovennævnte e-mail adresse. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Lovvalg og værneting:

Aftalen er undergivet dansk ret. Enhver uoverensstemmelse mellem parterne skal afgøres ved Retten i Århus som første instans.

Levering og betaling af fysiske produkter:

Produkter og ydelser bestilt og købt ved underleverandører til ninasommer.com, leveres til den adresse du har angivet i din bestilling og følger den pågældende underleverandørs betingelser oplyst i deres handelsbetingelser.